Opdatering 20. februar 2024:
Sejersten har nu været her nogle gange og har skiftet en del drænrør, der dels har brudt sammen på grund af ælde og dels er ødelagt i forbindelse med Wizers arbejde i forbindelse med lægningen af fiber i området.
Drænene er forbedret og tager bedre fra end tidligere, men de sidste dages regn har vist, at de fortsat ikke fungerer tilfredsstillende. Sejersten vil derfor vende tilbage en af de nærmeste dage for at forsøge at udbedre endnu mere, så vandet kan ledes bort mere effektivt.
8. februar 2024:
Det ekstreme klima er nu ved for alvor at sætte sine spor, også i Grundejerforeningen Skovlodden. Der er massive udfordringer med vand på veje og i haver, der er ødelæggende for huse, haver, veje og rabatter.
Bestyrelsen har været i løbende kontakt med Sejersten, som vi plejer at bruge til at spule og vedligeholde vejdræn og brønde. Sejersten har også ad flere omgange i 2023 spulet og tilset dræn og brønde.
Siden perioden mellem jul og nytår 2023 har vi forsøgt at få igangsat en genopretning, men det har vejret også til dels sat en stopper for.
I dag er Sejersten så begyndt arbejdet, i første omgang i starten af Norgesvej, men de arbejder sig videre i de kommende dage. Der må derfor også forventes en del aktivitet med maskiner og vi må bede om, at man bærer over med de gener, arbejdet påfører i forhold til støj, manglende fremkommelighed og måske opkørte rabatter.
Arbejdet er nødvendigt for at få drænet området for det meget vand. Vi kender endnu ikke det samlede omfang af opgaven, men vi arbejder ufortrødent på at få det løst, forhåbentlig til alle grundejeres tilfredshed.
Bestyrelsen vil orientere om fremdrift i arbejdet.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen