Klimasikring - skybrud



Skovlodden er ikke kloakeret. Det betyder, at overfladevand i tilfælde af skybrud ikke kan ledes væk via et kloaksystem. I Skovlodden er der udført vejdræn, som skal fjerne vand som ér sivet ned i jorden. Disse vejdræn er ikke udført for at beskytte mod oversvømmelse ved skybrud og vejdrænet har ingen eller kun ringe betydning i forbindelse med skybrud.


Det er dog langtfra alle boliger, der nødvendigvis vil oversvømmes ved skybrud. I vores område drejer det sig om ganske få. Risiko for oversvømmelse afhænger i høj grad af boligens placering i terrænet og hvor let regnvand kan sive ned i undergrunden eller ledes væk på anden måde.


Blue Spots er lavninger uden naturlige vandafløb. Ved kraftige regnskyl strømmer dele af vandet ofte langs overfladen og fylder disse lavninger. Man kan sige at Blue Spots viser, hvor vandet vil løbe hen ved skybrud, der er så tilpas voldsomme, at jorden ikke kan opsuge vandet. Da vi ikke har noget afløbssystem, vil vandet først forsvinde, når terrænet har opsuget vandet eller det evt. er pumpet væk.


Et adresseopslag på DinGeo fortæller om dit hus ligger i eller tæt på en lavning uden naturlig vandafløb. Du får desuden et lille kort, hvor du kan se Blue Spots. Udover lavninger giver DinGeo dig også information om hvor let regnvand kan synke ned i jorden under dit hus. Dette afhænger af befæstelsesgraden og den hydrauliske ledningsevne.





Hvis du overvejer at købe bolig, bør du altid undersøge risiko for oversvømmelse ved skybrud. Der er nemlig ingen tvivl om, at risiko for oversvømmelser i fremtiden i højere grad vil kunne aflæses på huspriser, forsikringspræmier og kloakafledningsafgifter.


Link til din geo:

https://www.dingeo.dk/data/skybrud/


Det er den enkelte borger selv, som er ansvarlig for skybrudssikring og Halsnæs Kommune henviser til nedenstående link:

http://www.klimatilpasning.dk/borger.aspx