Logo
Logo

Ordensreglement Grundejerforeningen Skovlodden

Revision nr. 5 af 22. maj 2022

  1. Brug af redskaber med motorstøj må kun finde sted således: Mand. – fred. kl. 7.00-19.00 og lørdag kl. 9.00-18.00. Søn - og helligdage kl. 9.00-12.00 – i perioden 1.10.-31.3. dog kl. 9.00-15.00.
  2. Hastighed f. motorkøretøjer er max. 30 km. i timen, og der skal tages størst muligt hensyn til gående trafik. Al kørsel skal begrænses mest muligt.

  3. Grundejerne har pligt til: at holde sin grund i en sådan stand, at papir o.lign. –især under byggeri – ikke kan flyve ind på andre grunde. Rabatter skal holdes slået og træer og buske beskåret, så færdsel på vejene kan foregå uhindret. Der må ikke etableres hindringer i rabatter, jfr. lov om private fællesveje.

    Ved beplantning bør vises hensyn til naboer. Beskæring af hæk, hegn, buske og træer skal følge Hegnsloven. Faste hegn må ikke forefindes i skel. Evt. afhjælpning af ovennævnte kan foretages af grundejerforeningen for ejerens regning, efter forudgående varsel. Affald må ikke anbringes på grunden, så det er til gene for naboer. Der må ikke kastes jord, grene, flasker, glasskår eller andet affald på ubebyggede grunde, veje samt fællesarealer

  4. Afbrænding af haveaffald o.lign. må ikke finde sted, jfr. Halsnæs Kommunes regler herom.

  5. Radio, TV m.v. samt musikinstrumenter, må kun benyttes under hensyntagen til omkringboende. Ved enhver selskabelighed udendørs bør der vises samme hensyn.

  6. Hunde, katte og andre husdyr må ikke uden opsyn færdes løse på veje og fællesarealer. Og hunde skal føres i snor over alt på nær på stranden i vinterhalvåret. Ejeren har pligt til at påse, at husdyr ikke er til nogen gene for omkringboende. Hundeekskrementer på veje, rabatter og fællesarealer fjernes straks af hundens fører.

  7. Parkering på vejene må kun finde sted når det påbudte parkeringsareal til 2 biler på grunden, er udnyttet. Køretøjer skal da anbringes på egne rabatter. Kørsel og parkering på fællesarealet må kun finde sted i forbindelse med arbejde på stedet, samt kørsel af materiel til og fra bådene. Kæden skal aflåses ved enhver passage ind og ud til fællesarealet.

  8. Skydevåben må ikke anvendes på foreningens område.

  9. Ejendomsretten skal ubetinget respekteres. Man må således ikke færdes på fremmede grunde, medmindre man har tilladelse dertil – bortset fra nødstilfælde som brand, indbrud, hærværk o.lign.

  10. Grundejere der udlejer deres ejendom, har det fulde ansvar - og dermed erstatningspligt, for skader deres lejer eller gæster forvolder på fremmed ejendom. De er endvidere pligtige til at gøre disse bekendt med dette ordensreglement.

  11. Ejerskifter eller adresseændringer skal meddeles til kassereren senest 3 uger herefter.

Bestyrelsen

Revideret og godkendt på Generalforsamlingen d.15. maj 2022

Deklaration om oprettelse af Skovlodden.

For grundejerforeningen ”Skovlodden”, St. Havelse Undertegnede Østifternes Kapitaladministration A/S, Hendriksholms Boulevard 7, Rødovre pr. Valby, som ejer af ejendommene matr. nr. 10 h og 10 i St. Havelse by, Ølsted sogn, og den del af matr. nr. 8 a samme sted, udstykket som mat. nr. 8 o St. Havelse der kaldes ”Skovlodden”, pålægger herved nævnte ejendomme følgende servitutter for så vidt angår parceller, der udstykkes fra disse:

1.

Arealet er af Ølsted kommune udlagt til sommerhusbebyggelse, hvoraf følger, at de på parcellerne opførte huse ikke må anvendes til helårsbeboelse.

2.

Med hensyn til bebyggelsens udformning og anvendelse gælder bestemmelserne i Ølsted kommunes bygningsvedtægt af 15/1 1963 jfr. Specielt § 19 om sommerhuse med følgende ændringer og tilføjelser: Husets taghældning må ikke overstige 30 gr. og tagflader skal fremstå grå eller sorte.

Gulvets plan må ikke ligge højere end 40 cm. over højest naturlige terræn ved husets fod og tagskær ikke mere end 270 cm. over samme terræn. På parcellerne må ikke drives erhvervsvirksomhed eller i øvrigt nogen anden virksomhed, der ved røg, støj, ilde lugt, ubehageligt skue eller på anden måde kan genere de omboende eller virke skæmmende på naturskønheden. Der må ikke holdes svin, fjerkræ, kaniner eller andre dyr, der efter grundejerforeningens skøn (jfr. § 9) kan genere de omboende i urimelig grad.

3.

Ved bebyggelsens placering og tilrettelæggelse af indkørselsforholdene til den enkelte parcel må sikres plads til parkering af mindst 2 biler på hver parcel. En garage eller carport med forplads til 1 bil vil opfylde dette krav. Parkering på områdets veje bør ikke finde sted.

4.

Enhver parcelejer er pligtig at renholde sin parcel, således at den ikke gennem spredende ukrudt eller på anden måde er til gene for de omboende. Med hensyn til hegn henvises til de i hegnslovgivningen indeholdte bestemmelser, idet dog bemærkes, at det ikke påhviler usolgte parceller hegnspligt.

I skel mod naboparcel og mod vej skal plantes levende hegn. Ved evt. beplantning i øvrigt skal der tages tilbørligt hensyn til de omliggende parceller.

5.

Udstykningsvejene samt adgangsvejen til området anlægges af udstykningsselskabet i overensstemmelse med de af kommunen stillede krav.

Den fremtidige vedligeholdelse påhviler parcelejerne efter de om vedligeholdelse af private fællesveje gældende regler.

Parcelejerne er pligtige at tåle, at eventuelle vejskråninger anlægges på parcellerne uden erstatning.

6.

Parcelejerne har ikke ret til at benytte den til området syd fra førende vej over matr. nr. 6 b St. Havelse by, Ølsted sogn, men skal benytte den nord/nordøst fra landevej nr. 21 Frederikssund/Kregme til udstykningen førende adgangsvej.

Såfremt den 8 meter brede udstykningsvej, der fører til parcel nr.1 (stamparcellen) videreføres til skellet mod matr. nr. 6 b St. Havelse by, Ølsted sogn, er parcelejerne pligtig til at oprette og vedligeholde en fast vejspærring (bom), således at kørende færdsel mellem matr. nr. 6 b St. Havelse by, Ølsted sogn, og udstykningsområdet på matr. nr. 6 b St. Havelse by, Ølsted sogn, og udstykningsområdet på matr. nr. 10 h, 10 i, og 8 a St. Havelse by, Ølsted sogn, ikke er mulig.

7.

Det på udstykningsplan af oktober 1962 indtegnede område, beliggende mellem Roskilde fjord og parcellerne nr. 61, nr. 71 og 76 begge incl. er udlagt som fælles strandareal.

Offentligheden har ret til gående færdsel ad de over udstykningsområdet anlagte veje til dette fællesareal samt ret til ophold på og badning fra arealet. Campering og teltslagning samt frembringelse af mekanisk musik på fællesarealet er derimod ikke tilladt.

8.

Enhver parcel har pligt til medlemskab af andelsvandværket St. Havelse Strand, således at vand aftages herfra på de for dette vandværk gældende regler.

Etablering af vandforsyning inklusive stik ind på de enkelte parceller bekostes af udstykningsselskabet.

9.

Samtlige parcelejerne er pligtige at være medlem af en grundejerforening for udstykningsområdet, der skal varetage parcelejernes fælles interesser, herunder for medlemmernes regning drage omsorg for fornøden vedligeholdes af veje samt fællesarealet.

Grundejerforeningen er berettiget og pligtig – uden at erlægge vederlag – at tage skøde på fællesarealet samt vejarealerne.

Kontingent fastsættes og opkræves efter generalforsamlingens vedtagelse. Der eksisterer ingen medlemspligt for usolgte parceller og ej heller for stamparcellen på matr. Nr. 10 h og 10 i, St. Havelse.

10.

Påtaleberettiget efter nærværende deklaration er Ølsted sogneråd samt grundejerforeningen.

Indtil samtlige parceller er solgt, er endvidere Østifternes Kapitaladministration A/S påtaleberettiget.

For så vidt angår § 6 og § 7 har endvidere henholdsvis Frederiksborg Amts Vejinspektion og Naturfredningsnævnet påtaleret.

Ølsted kommune er berettiget til at attestere nærværende deklarations overholdelse.

11.

Foranstående deklaration begæres herved tingslyst servitutstiftende på mart. nr.10 h og 10 i, St Havelse by, Ølsted sogn samt på den del af matr. nr. 8 a smst., der kaldes ”Skovlodden”; idet der med hensyn til byrder på panthæftelser henvises til ejendommens blade i tingbogen. Østifternes kapitaladministration A/S

Grundejerforeningens bestyrelse pr.16/5-2026

Formand: Lærke Glæsel Hesselholt

Næstformand: Anders Stæhr

Kasserer: Henning Serritslev

Medlem: Helle Bertram Grau

Medlem: Jann Petersen

1. suppleant: Susanne Hammer-Jacobsen (sekr.)

2. suppleant: Bert Gradishnig

Carsten Bang Bæk tilbød sig at fortsætte rollen som forretningsfører uden for bestyrelsen.

Grundejerforeningen Skovlodden

Al kommunikation i grundejerforeningen foregår som udgangspunkt via foreningens hjemmeside samt udhængsskabet på Skovsøvej.

Hvis du vil have en påmindelse, når der kommer nye informationer på hjemmesiden, skal du sende en mail til kontakt@gfskovlodden.dk, hvor du i emnelinjen skriver Hjemmeside opdateringer samt dit navn og adresse i selve mailen, så vil du automatisk få besked, når der er nyt på hjemmesiden.

Grundejerforeningen har også en lukket Facebook-gruppe, som du kan blive medlem af som grundejer i Skovlodden. Klik på Facebook ikonet ovenfor for at få adgang.

Grundejerforeningen indsamler og opbevarer ikke personfølsomme data.